Dagens lopper

Jeg løb lige ind i et loppemarkede. Jeg var godt nok ved at hjælpe med en flytning, men kunne ikke modstå fristelsen for lige at snuse. Nu ved jeg, at man godt kan handle tøj selvom man står i arbejdstøj: hullede bukser, et par gamle eccosko og en beskidt jakke. Sælger ville gerne sælge. Køber ville gerne købe og så er alle vel glade. 

 

Ny jakke til vinteren. En gammel militærsag, men på den fine måde.

 

Shorts til næste år. Synes lommerne er så fine.

Støvler, tørklæde og cardigan....lige til at hoppe i.

Survival of the fittest

Det er ikke mange af livets forhold, hvor jeg ønske "overlevelse til de stærkeste", men der er undtagelser. Jeg fik i går aftes betrukket nogle dåser fra flåede tomater med nyt papir. Simpel og hyggelig lille sag, der skal skabe lidt orden i vores blyanter, kuglepenne, skruetrækkere osv., der står i vores køkken.

 



Jeg glæder mig over "de nye dåser". Men glæden er større over det næste lille projekt, nemlig at sorterer skrivegrejet. Siden jeg var barn, har jeg elsket den proces. Hvad virker og hvad virker ikke? Væk med det halvdårlige. Blyanter spidses og viskelædret fnulres af. Nu kan det hele så stå i hver sin dåse...lige så længe det varer.

Et æble om dagen....og to fluer med et smæk

Det er skønt at slå to fluer med et smæk. Drengene graver huller og får brugt noget energi og jeg får ordnet haven en smule inden efteråret for alvor sætter ind.

 

Og så slår hjertet en ekstra gang hos haveejeren og dennes børn, når sådan et æble pludselig ligger der. Gigantisk og ikke en skramme....og så vil dansken ikke have danske æbler. Nej, når mor her bliver avler...så er Pink Lady en saga blot. Indtil videre samler vi bare op og sender æblerne med ældstesønnen til presning i skovbørnehaven.

Øreringe

Vores hus er ikke stort (men vi bygger og bygger.....så det bliver snart dobbelt så stort). Derfor er de kreative projekter heller ikke så store. Det skal gerne kunne ligge i en lille kasse og skal helst være noget jeg kan pakke frem og tilbage uden det store arbejde. 



 

Disse øreringe er derfor et perfekt hyggearbejde. Jeg tegner, klipper, stempler (skal nok vise mit dejlige stempelsæt senere). Creolerne er i sterlingsølv eller forgyldt sterlingsølv. Jeg synes, det er dejligt, at det ikke er et eller andet skrammel, der kommer i ørerne.

 

 

 

En fugl i øret er bedre end ti på taget.

Oldemors arv

Da min oldemor døde for mange, mange år siden, arvede jeg dette dørslag. Ved ikke helt hvorfor, da jeg ikke lige stod til at flytte hjemmefra. Jeg har altid synes godt om det og sender lige oldemor en tanke, når vandet skal hældes fra pastaskruerne. Her i 2012 er farven oven i købet helt rigtig.

UdkantsDanmark

Når udkantsDanmark ser sådan ud en helt almindelig mandag, så er der ok med mig at bo her.

 

Nøgleringe

Jeg fandt igår nogle gamle perler. For nogle år siden var de forsøgsdyr i en RAKU-brænding. Pludselig slog det mig, at de vil passe perfekt sammen med træperler. Mange af vores nøgler trænger i den grad også til lidt nyt liv. Nu mangler jeg bare et nyt nøglebræt. Jeg har et i tankerne, jeg skal bare have købt spraymaling i den rette farve.

 

En tur på lossepladsen.

Jeg var for nogle uger siden på lossepladsen. Egentlig skal vi af med affald, men jeg kommer næsten altid hjem med noget også.

Flasken og trådkurven skal bruges hver for sig, tror jeg. Halmen er brændt af, det lugtede fælt og egnede sig ikke til at leve videre.

Smed gipsplader i containeren på lossepladsen og tog disse skønheder op.

Jeg flytter ind.

Jeg kan godt blive en anelse nervøs, når jeg kaster mig ud i noget nyt. Jeg har det lidt med denne nyopstartede blog, som om jeg er flyttet til et helt nyt land, hvor jeg ikke kender et øje. Jo, jo...jeg kender nogle, men der er ingen der kender mig. Jeg har set kulturen, men jeg kender den ikke indefra.

Mens jeg sidder her, kører TV´et med afslutningsshowet fra Paralympics. Det inspirerer og rører mig dybt, at man kan få tanken: "jeg vil spille klaver, men jeg har kun én hånd" eller "jeg vil løbe, men jeg har ikke nogle ben". At have sådan en stolthed og vilje, det er utroligt.

Hvorfor ikke bare springe ud i tingene, også selvom det er lidt skræmmende? Jeg tør godt flytte til blogland. Spændende hvad rejsen byder på.

Skal, skal ikke??

Jeg har de sidste par år fulgt forskellige blogs. Det har givet mig god inspiration og mange skønne stunder, hvor jeg har følt jeg har siddet med et blad, der aldrig slutter. Jeg har nydt at se loppefund, DIY, boligindlæg, tøjsammensætninger osv, osv. Længe har jeg tænkt, at det kunne være hyggeligt at vise, hvad jeg finder på at lave og hvad der fylder min hverdag. Jeg er derefter blevet bange for, om jeg har tid til en blog. Om det bliver et pres i stedet for sjov.

Hvor om alting er: Nu skyder jeg skidtet igang: Himmelhøjt er på banen og jeg håber det bliver en fornøjelse.