Jeg kan godt blive en anelse nervøs, når jeg kaster mig ud i noget nyt. Jeg har det lidt med denne nyopstartede blog, som om jeg er flyttet til et helt nyt land, hvor jeg ikke kender et øje. Jo, jo...jeg kender nogle, men der er ingen der kender mig. Jeg har set kulturen, men jeg kender den ikke indefra.
Mens jeg sidder her, kører TV´et med afslutningsshowet fra Paralympics. Det inspirerer og rører mig dybt, at man kan få tanken: "jeg vil spille klaver, men jeg har kun én hånd" eller "jeg vil løbe, men jeg har ikke nogle ben". At have sådan en stolthed og vilje, det er utroligt.
Hvorfor ikke bare springe ud i tingene, også selvom det er lidt skræmmende? Jeg tør godt flytte til blogland. Spændende hvad rejsen byder på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar