lørdag den 27. oktober 2012

Hvad tænker jeg dog på....?

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg tænkte på, da jeg startede denne blog. Pt. er vores dage fyldt med støv, gipsplader, spartelmasse og byggerod. Ikke just det mest spændende at smide ud på bloggen.

Vi bor i et lille byhus og for 1½ år siden købte vi vores nabohus (En drøm vi har haft i flere år). Vi kunne se for os, at vores tilværelse med ALT FOR LIDT PLADS kunne få en ende. Idéen er, at vi sætter den nyindkøbte del af huset istand og tilsidst åbner op mellem de to huse og VUPTI....så har vi dobbelt så meget plads.

Der er bare det, at der ikke er noget VUPTI, når man som os laver det hele selv. Tonsvis af beton er kørt ud...på trillebør vel at mærke. Derefter tonsvis af jord. Gulv er støbt. Vinduer er flyttet. Murer er væltet og bygget op. Taget er skiftet. Gulv er lagt. Gipsplader er sat op osv. osv. osv.

Nu er vi i slutfasen.....vi skal helst være færdig d. 1. dec. og derfor arbejder vi på højtryk. Det betyder, at der enten ikke er så meget spændende at berette om, eller at jeg slet og ret er for træt om aftenen til at skrive noget. Men bare vent...det bliver så godt og flot.



Hindbærsmoothie med egne hindbær og hjemmelavet vanilieis... selvfølgelig lavet på økovarer og rørsukker ???
Nej, det er såmen vådrumsprimer, men flot det er det da.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar